Opgangen er udviklet af
Foreningen YouGlobe
istedgade 91, 1650 Kbh. V
info@youglobe.dk
Opgangen er udviklet af
Foreningen YouGlobe
istedgade 91, 1650 Kbh. V
info@youglobe.dk
Opgangen er udviklet af
Foreningen YouGlobe
istedgade 91, 1650 Kbh. V
info@youglobe.dk
PODCAST: Tvillingerne Lux og Björk på 12 år har to fædre. De er blevet til ved hjælp af en ægdonor og en rugemor og har derfor ingen mor. For Lux og Björk er det helt normalt, at de har to fædre. Men omgivelsernes reaktion kan være svær at håndtere.
Tal med eleverne om refleksionsspørgsmålene herunder efter I har hørt podcasten.
lux og björk har to fædre og ingen mor
Refleksionsspørgsmål til podcasten
1) Lux og Björk har to fædre og ingen mor. Det har de det rigtig fint med. Men reaktionerne fra andre kan nogle gange være svære at håndtere. Fx hører de nogle gange folk sige, at det er synd for dem, at de ikke har en mor.
-
Hvordan tror I, det får dem til at føle?
-
Er det synd for dem, at de har to fædre i stedet for en mor og en far?
-
Hvad er en god forælder?
-
Hvad er vigtigt i en familie?
2) Björk har det nemmere, når hun går til teater end i skolen. Til teater føler hun, at hun i højere grad kan være sig selv.
-
Hvorfor tror I, der er den forskel?
3) Når Björk møder nye mennesker, tænker hun over, hvordan de kommer til at reagere, når de finder ud af, at hun har to fædre. Hun er nogle gange bange for, at de synes, det er mærkeligt.
-
Hvordan vil hun gerne have, at folk reagerer?
NB! Hold fast i at det afgørende for børn er, at de har en forælder (evt. værge/anden voksen/plejeforælder), der passer på dem og elsker dem. I Danmark findes mange forskellige familieformer, og vi skal respektere andres ret til at have den familieform, de har – så længe de voksne tager sig godt af deres børn.
hvilke forskellige Familieformer findes der?
VIDEO: Børn fra Klub 27 og Hendriksholms Skole i Rødovre fortæller om, hvordan deres egen familie ser ud, og hvilke andre familieformer de kender.
Refleksionsspørgsmål til videoen
-
Var der nogen af familieformerne, I ikke kendte?
-
Kender I andre familieformer end dem, der blev snakket om i videoen?
-
Hvad er en familie?
-
Hvad er vigtigt i en familie?
-
Hvad er en god familie?
Skriftlige opgaver
Lad eleverne selv vælge om de vil besvare den personlige eller den faglige opgave, så ingen føler sig tvunget til at svare på personlige spørgsmål.
1) Skriv en personlig opgave om din egen familie. Du kan fx svare på nogle af nedenstående spørgsmål:
Du kan evt. skrive opgaven som et essay, en erindring, som et brev eller som en dagbog.
-
Hvordan ser din familie ud?
-
Føler du selv, at den er anderledes end de fleste andre familier? Eller er der nogen, der opfatter den som anderledes?
-
Hvilke udfordringer er der ved din families familieform?
-
Hvilke fordele er der ved din families familieform?
2) Skriv en faglig opgave om homoseksuelles rettigheder. Du kan fx svare på nogle af nedenstående spørgsmål. Du kan evt. skrive opgaven som en artikel, pjece eller fagrapport.
-
Hvordan har homoseksuelles rettigheder udviklet sig i Danmark?
-
I Danmark er det lovligt for to personer af samme køn at blive gift. Men hvor længe har det været sådan? Og hvordan er det i andre lande?
-
Hvilke muligheder har to personer af samme køn for at få børn sammen, hvis de bor i Danmark? Og hvordan er det i andre lande?
Læs evt. om bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners rettigheder på LGBT Danmark